Sommerferien er forbi, og så skal vi atter starte i folkeskolen. Denne gang i 9.s.
Jeg har endnu ikke fattet hvorfor det hedder 9.s., men jeg har en teori om at da vores klasselærer lavede skoleskemaet, kom hun til at trykke forkert, da hun skulle skrive 9.a., og dermed er det blevet til 9.s.
Dette er mit sidste år i folkeskolen, så det skal nydes. Det er ikke rigtigt. Det skal ikke nydes, derimod skal der virkelig slides, for med det lidte (lidte xD) vi lærer i folkeskolen, skal man selv yde en rimelig stor indsats, for at kunne følge med standarden. Ganske forfærdeligt, lærerne i dag skulle virkelig tage sig sammen. En pige der går i min klasse, skal flytte skole. Det forstår jeg udemærket godt, for det er ærlig talt ikke en fantastisk skole, jeg går på. Den er for mennesker der ikke kan følge med, og det kan jeg.
Nå, men vi har jo også fået nyt skoleskema, med nye slut-tider. Det vil sige at hvor jeg i 8. klasse, kun havde fri kl. 14.30, to dage, har jeg i år fri kl. 14.30, tre dage. I træk! Det er temmelig væmmelig. hehehe, det rimer, det var bare derfor :: ) Nogle mennesker bryder sig nemlig (nemmelig) ikke om at jeg siger væmmelig, så meget som jeg gør. Men jeg synes endnu en gang at det er ganske fordelagtigt at kunne sige: "Barbiedukker er virkelig væmmelige." I stedet for at sige: "Jeg hader barbiedukker."
'Væmmelig' lyder slet ikke lige så slemt som 'hader'. Man kunne også sige "Barbiedukker er grusomme", eller "Barbiedukker er stygge", men det lyder jo ikke ligefrem godt. Det lyder derimod meget negativt. Når man siger væmmeligt, lyder man bare komisk, og så opfatter folk ikke negativiteten i det, og det er da dejligt.
Er jeg egentlig ikke elendig til at lave afsnit? Jeg synes faktisk jeg er ganske udemærket til det, hvis jeg tænker over det. Grammatik er jeg også rimelig ringe til. Men det er derfor jeg har dansk. Jeg kan godt lide at have dansk, for det er et af de eneste fag i skolen, hvor jeg lærer noget. De 3 dage jeg har gået i skole nu, har jeg haft tysk to af dagene. Det kan jeg også godt lide, for der lærer jeg også noget (y).
Lyder jeg nu som en freak-agtig ting? Well, det er jeg måske også, men jeg synes man er endnu mere freak, hvis man går i skole, når man alligevel ikke er interesseret i at lærer noget. Jeg synes det er ganske væmmeligt at sidde i skolen uden at lærer noget. Det er spild af tid. "Jamen der er jo vennerne." Det har du ret i. Men det er da ikke på grund af dem jeg kommer i skole. På den anden side er jeg ganske sjældent sammen med dem i min fritid, fordi at jeg er sammen med dem halvdelen af dagen i skolen.
Nogle folk tænker måske at hvis den skole jeg går på, er så forfærdelig, som jeg siger, så kan jeg bare flytte skole. Men dér tager i ganske fejl. Hvis jeg skiftede skole, ville jeg have et andet problem. For det første skal jeg til at have en masse nye venner, hvilket vil sige flere venner. Så ville jeg stadig have vennerne fra min gamle skole, som jeg selvfølgelig har tænkt mig at holde kontakten med, og nu hvor jeg ikke går i skole med dem hver dag mere, vil jeg jo blive nødt til at være sammen med dem i min fritid. Så kan du nok regne ud at der er så mange andre ting, jeg ikke vil få tid til. Som f. eks. at skrive blogindlæg som dette. Jeg kan virkelig godt lide at skrive blog, og bare skrive de første ting, der falder mig ind. Det er en fantastisk ting.
Tak for nu, hej.
fredag den 14. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar